Drømmejournal 1

Nedskrevet om morgen d. 15. december 2017

Jeg vandrer ned ad gaden i en by jeg ikke kan genkende. Måske er det Tel Aviv, måske endda i den gamle arabiske bydel Jaffa (der langsomt gentrificeres), for her er talløse restauranter med vegetarisk og tjekket mad, og mørkerøde ølflasker, der godt kunne være af mærket Taybeh.

Jeg skynder mig forbi talløse små spisesteder, en gammel ven hvis ansigt og navn jeg ikke husker, får øje på mig, og trækker mig ind i skyggen af store søjler.

”Vi skal skynde os at få noget mad, de lukker snart, kom!”

Jeg bliver taget med på slæb ind i en græsk-jødisk restaurant, og jeg undrer mig over at der ikke er hummus. Der sidder stadig betalende gæster ved bordene, og ægteparret der ejer restauranten kaster med knive, mens de forbereder maden, Men da min ven, på et sprog jeg ikke kender, forsøger at købe mad til os, er de afvisende.

Det er på en eller anden måde tydeligt for mig, at det er af allerstørste vigtighed at vi får noget at spise. Ligesom man skal have et job i Chihiro og heksene. Vi sniger os ud på terassen, hvor andre, tykke græsk-jødiske familiekokke forbereder den ene smukke ret efter den anden. Endelig får jeg en stor ret, gylden i farven, af hummus, mynte, koriander og agurkestave. Jeg tager en bid, og savner brød.

Men før jeg når at spise færdig, lukker restauranten, og de opdager at vi har snydt os til at få mad – endda uden at betale regninger, og vi flygter, grinende og glade ud på gaden, hvor jeg opdager at alle butikkerne, en efter en, er ved at lukke. To politibetjente kommer gående med en ladvogn, hvor de stabler ølkasser oven på hinanden.

Først da jeg kommer helt tæt på, opdager jeg at det er min moster og hendes kone, og jeg bliver helt glad af at se dem. Min moster ser helt mærkelig ud i politiuniform, og selvom de hilser på mig, er det tydeligt at de har for travlt til at sludre.

Omkring mig lukker nedfaldende blikgardiner for butikkernes facader, indtil hele gaden er tavs og tom, og kun lyden af stablede ølkasser er tilbage.

Jeg er pludselig et andet sted: En smart café, der er fyrfadslys på bordet og stemningen er mørkdyster, og bag disken står en meget smuk kvinde og griller kunstfærdigt og dygtigt kød, med lange bevægelser og imponerende manøvre, næsten som var det en af den slags restauranter, hvor man ikke bare betaler for at spise, men også for at se kokken flambere retterne og udvise sine knivfærdigheder.

Omkring mig sidder to mennesker jeg holder meget af, men som, så vidt jeg ved, aldrig nogensinde har mødt hinanden i den virkelige verden.

De taler imidlertid som om de var fortrolige. De diskuterer maden, og en krydderblanding jeg ikke har hørt om.

Jeg vandrer ind i de tilstødende rum på restauranten, og opdager enorme stabler af blå plastik-tønder. En ung, smuk mand, hvis tilstedeværelse jeg indtil nu ikke har fornemmet, besvarer mit spørgsmål uden at jeg når at stille det: ”Rom. På sukkerrør.”

Jeg finder tilbage til mit bord, hvor mine venner har besluttet sig for menuen. Grillet kød, måske lam, med smag af anis og røg, sukker. Jeg opdager pludselig at min nærmeste leder fra mit arbejde er til stede ved bordet, hvad slår mig som mærkeligt. Jeg har aldrig set ham uden for en professionel sammenhæng.

Efterhånden som middagen skrider frem, får jeg endelig nævnt for ham en ting der har plaget mig; jeg har glemt at indtaste mine timer for den sidste måned, og fristen er udløbet. Han ser alvorlig ud, og siger at det kan han ikke gøre noget ved.

Jeg smuldrer. Det drejer sig om adskillige tusind kroner – jeg kan ikke betale husleje. Han anbefaler mig, lidt nedladende (og komplet modsat sin virkelige karakter), at hyre en advokat. Han forlader selskabet.

Mine venner fornemmer min desperation, og får mit hurtigt placeret i en bar, hvor de påbyder mig at drinksne er på deres regning. Jeg kan ikke slippe min manglende indberetning af løn.

De har sympati for mig, men kan ikke holde emnet ud. De hælder shots op. Samtalen flyder over til andre temaer. Jeg fortvivler.

Jeg vågner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *