Der er ikke andre ting end Donald Trump

Jeg ved ikke helt præcist hvornår, jeg blev bevidst om problemets egentlige omfang.

Det startede nok en dag for nylig, da jeg åbnede en ny fane i Google Chrome, og verdens største reality-stjerne Donald J. Trumps udviskede og orange ansigt umærkeligt havde indtaget en central placering på den knap der åbner Twitter.

Ikke så mærkeligt, tænkte jeg, den slags sker dynamisk, Trump har nok bare lige sat sig fast lige nu, imorgen vil Twitter være repræsenteret af noget andet fx Isam B, en ulv, en diskussion af omskæring. Noget nyt. Noget andet.

Men det er, til min stigende forfærdelse, ikke sket.

Billedet har ikke ændret sig i månedsvis. Trumps ansigt er som brændt fast. Og langsomt begyndte det at snige sig ind og slå rod i resten af mit liv.

Først de forventelige steder: På forsiden af alle aviserne og på skærme, som er allevegne efterhånden. I opslag på Facebook, i lydbidder, i alskens slags medier og medieformer.

En aften fandt jeg en æske med navnet Trump: The Game i stedet for et spil matador i min reol.

Jeg kunne have svoret på at hans ansigt var smurt udover metroen på Kongens Nytorv, men da jeg kiggede tilbage var det en reklame for Arla, jeg havde lyden af hans stemme i ørene da jeg fortsatte op af trappen.

For en uge siden så jeg ham bagfra på gaden, flygtigt, da jeg gik i tusmørket.

Jeg er sikker, jeg så ham sidde ved et udendørs bord på en fortovscafé. Både hans krop og hans bøf var enorme, og han sendte mig et ondskabsfuldt smil, da han hældte ketchup ud ve siden af en sprødstegt bøf

Jeg flygtede gennem natten, forfærdet og vantro, mens et rungende og fjernt ekko af ”YOU’RE FIRED!” vibrerede under og over mig i brostenene og i mine støvler.

Da jeg nåede min lejlighed troede jeg mig sikker, men jeg fik et chok, da jeg så hjørnet af et enormt, blodrødt slips bag mig i toiletspejle.

Jeg vågnede brat den nat fra en drøm om bævende kød og guld og Trump Tower, selvom jeg aldrig har været der, jeg ved den er dækket af guld og at Trumpfamilien lever blandt diamanter og silke og jeg gik ud til altanen og forsøgte at få vejret, men jeg vidste også at noget havde ændret sig for altid.

Siden da har det kun taget til.

Jeg hører hans stemme i drømme, og i tidlige morgentimer, der hvor virkelighed og fantasi væver sig ud og ind af hinanden står han i mit køkken og koger æg og spiser litervis af is. Jeg ser ham bag mine øjenlåg, til kunstudstillinger og i køkkenet til mine venners privatfester.

Jeg kunne have svoret at både vært og deltagere i Deadline i går ALLE var Trump.

Jeg mærker ham i øjenkrogen, lige bag min ryg.

Lige ude af synsfeltet er han, og det er først for nylig gået op for mig at vi ikke anede hvor sandt det var, da vi navngav reality tv, hvor virkeligt det ville ende med at være til sidst, det der foregår på skærmen er hverken mere eller mindre virkeligt end det der foregår omkring os og ved min højre side nikker Donald Trump og giver mig ret.

Det eneste jeg stadig er sikker på virkelig er virkelighed er Donald J. Trump, USAs præsident, spejlet titusind gange, mangfoldiggjort i blade, bøger, billeder, tekst, twitter, malerier, alle vegne og for altid, evig, evig, evig.

Han er omgængeligt vævet ind i selve det stof der udgør virkeligheden, han er virkeligheden.

Mens mine hænder ryster en sen nattetime (søvnen undviger mig), spørger jeg mig selv hvad et atom egentlig er, andet end uendelige mikroskopiske Trump-elektroner, cirklende i umulige hastigheder om hinanden, Trump-protoner og Trump-neutroner.

Alt starter og slutter med Donald Trump, det er passende og godt at han af alle har magten over kernevåben, der kan udslette os for evigt, og hvorfor ikke? Måske er det på tide at lade den gå under i et orange skær, den har aldrig lever op til vores forventninger alligevel.

Livets kødcirkel begynder og slutter med Donald J. Trump, proklamerer jeg fra hustagene, mens jeg mærker hans små, tunge, hænder på mine skuldre.

Der går ikke længe, aner jeg, måske i morgen vil solen antager samme orange nuance, som Trumps ansigtshud, idet den stiger i horisonten, ligesom den gjorde i Teletubbies, mens vi griner og griner og fjernsynene på vores maver også transmiterer Trump, og møllehjulet på Trump Tower kværner os til højorange guldstøv.

Donald J. Trump vil skinne uden stop på virkeligheden, glohed, ubønhørlig, ødelæggende, bævende og livgivende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *