At rejse er ikke at leve: Otte teser

… der var en Tid, jeg følte mig saa haardt trykket og forpiint herhjemme, at det at være ude var idetmindste en Ophør af at lide – det Fremmede fik herved en Fredens Glands, jeg fik det kjært, og da min Natur er at slutte sig let til Menneskene, der da igjen give Tillid og Hjertelighed, saa følte jeg mig ude vel og kom der gjerne: At reise er at leve.

– H. C. Andersen, Mit Livs Eventyr

Det er gammel visdom, at det at rejse er en forvandlende og livsændrende handling, der gør sjæl og legeme godt.

Jeg har haft snesevis af venner, der har svoret at deres backpacking-ture og interrailrejser har ændret deres liv fundamentalt – at selve livet herhjemme har antaget nuancer af grå, når det sættes op imod det vilde, rå og ufortyndede rejseliv, hvor alting er mere ægte, hvor krydderier smager stærkere, båndene til andre mennesker er tættere og blodet dunker kraftigere i vores årer.

At rejse, mener vi kollektivt, er at leve, stærkere og mere autentisk og kraftigt end vi gør, når vi er hjemme. At rejse, citerer vi evindeligt salig H. C. Andersen for, er at leve.

Vi prædiker alle sammen rejsens helende virkning.

Men på det sidste er rejsens glans for mit vedkommende gået af.

Jeg tror det er farligt, forsimplende og priviligeret når man siger at det at rejse er at leve.

 

I

 At rejse er en ældgammel del af menneskelivet – i hvert fald i vores sprog.

Rejsen er en af vores absolutte favoritmetaforer; når vi får nyt job hedder det en ny og spændende rejse, vi taler ofte om livsrejser og visse amerikanske litteraturteoretikere mener at stort set alle fortællinger kan koges ned til en hovedpersons rejse et bestemt sted hen. 

Rejsen inkluderer op og nedture, ofte udfordringer og nye mennesker, og den indebærer at bevæge sig fra et sted til et andet. Den er en oplagt metafor for vores liv.

At leve, kan man sige, er en rejse.

Men at rejse er ikke nødvendigvis at leve.

 

II

At rejse er et uhyre privilegium.

Fordums fæstebønder var defineret netop ved deres mangel på frihed til at rejse. Og selvom stavnsbåndet er ophævet, har kun de allerrigeste i verden ressourcerne og fritiden til at lægge arbejdet fra sig og rejse ud for at se eller opleve verden.

Samtidig har flyrejser, som vi i denne del af verden er storforbrugere af, en uforholdsmæssigt stor indvirkning på CO2-udledning – og i takt med at flyrejsen bliver et privilegium som langt flere benytter sig af, vil den indvirkning kun tage til.

Samtidig rammer klimaforandringerne i høj grad lande, der ikke selv i substantiel grad har bidraget til dem.

Yderligere underbetaler skruppelløse selskaber som Ryanair deres medarbejdere – hvad de fleste nok er klar over. Men flyrejsen betragtes som så relativt vigtig at vi, nok oftere end vi selv vil indrømme, ser igennem fingre med de uforsvarlige forhold for flypersonalet.

At rejse er også at leve på andres bekostning.

 

III

At rejse er en form for kapital.

Når mennesker på deres væg har et kort med nåle, der illustrerer hvor og hvor meget de har rejst, er det ikke kun for deres egen skyld.

Der ligger i selve fremvisningen af ens omfattende rejser et budskab om ens overskud og status. At rejsefotos indbringer en anseelig mængde likes på de sociale medier er heller ikke en tilfældig del af ligningen.

At rejse, og vise andre mennesker at man rejser, illustrerer overskud, eventyrlyst, velstand og status. Det udmønter sig i noget at tale om – alle er altid-allerede interesserede, folk spørger altid, efter ferie, om man har rejst og hvad man har set.

Derudover findes der talløse mennesker, som af magtpolitiske årsager ikke er i stand til at rejse. Hvis en palæstinenser rejser fra sit hjemsted i Østjerusalem er der en risiko for at de Israelske myndigheder afviser at lukke dem ind igen.

Det rødbedefarvede pas er en privilegeret garanti på at du kan undslippe din rejse når og hvis du vil.

At rejse er valuta.

 

IV

At rejse er ofte en slags flugt.

Det er ikke altid skidt at flygte – nogle gange er det helt afsindigt vigtigt at undslippe. Men hvis flugten varer i månedsvis eller er det eneste man ser frem til, er det på tide man konfrontere hvorfor og fra hvad man egentlig flygter.

For i det tilfælde er det at rejse ikke at leve. Det er at undslippe livet.

 

V

At rejse af egen fri vilje er ikke en selvfølgelighed.

For mennesker hvis liv er truet af krig eller elendighed er rejsen ikke livet – rejsen er for at leve, og man håber brændende at rejsen stopper.

At have frihed til at slutte sin rejse er at leve.

 

VI

Alt dette er ikke for at sige at en rejse altid er overflødig eller ikke kan retfærdiggøres.

Det er af ekstremt vigtighed at se verden med sine egne øjne, at opleve hvordan andre mennesker, der ikke ligner en selv, lever og høre dem tale med deres egne ord om hvordan deres virkelighed ser ud.

Men hvis ens rejse mestendels bringer en i kontakt med folk, der minder om en selv og lever som en selv (det værende danske turister på Mallorca eller fulde backpackere i Israel), så er det at rejse ikke synderligt at leve, og er i stedet en måde at erstatte en kedelig hverdag med en mere eksotisk en, hvis indbyggere dog ikke synderligt adskiller sig fra en selv.

 

VII

Hvis man tror at den livsændrende, skelsættende og skæbnesvangre oplevelse partout skal findes i Indien eller Machu Pichu tager man fejl.

Potentialet for at se virkeligheden for hvor magiske den egentlig er, er til stede uanset hvor du er henne og hvem du er sammen med.

At gå hærvejen, at tage i shelter eller sommerhus er en lige så legitim form for rejse som måneder i Kualu Lumpur.

 

VIII

At rejse er ikke i sig selv en garanti for selvudvikling. Og selvudvikling er i sig selv ikke en garanti for lykke.

Man kan rejse så langt væk man vil.

Når man kommer hjem er man stadig sig selv.

Og det må man konfrontere før eller siden.

Denne tekst er en tvillingetekst, skrevet på udfordring med REJSE som tema. Den anden tekst er skrevet af Mette Muxoll Schou, på hendes nyligt oprettede blog CISTERNEN. Mette er ulig meget sjovere, let at læse og flydende end jeg er, så smut over og tjek hende ud.

Photo by Simon Migaj on Unsplash

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *