Benspænd

De her tekster er skrevet på baggrund af mere eller mindre avancerede benspænd.

Bedsteforældre

Min morfar fik en blodprop i hjernen, det var i hvert fald sådan jeg forstod det, eller også var det et andet sted og det havde skadet nogle af hans forbindelser i hjernen.

Til at starte med måtte han gå med stok, jeg syntes han så meget ærværdig ud, men til sidst måtte han bruge en rollator. Jeg tror han blev indestængt af det, han havde altid været arbejder, og nu var han bundet til sofaen og han havde svært ved at tale. Han skrev meget, jeg fandt worddokumenterne på hans computer, mest tørre, sarkastiske tekster om politik, han var rød som roser og pølserne min mormor kogte med pastaskruer.

I hjerterfri havde han ændret modstandernes navne til Krarup, Langballe og Kjærsgaard, han var virkelig rasende over de to bornholmske præster. Jeg læste engang en genfortolkning han havde skrevet af den barmhjertige samaritaner, hvor Dyne-Larsen blev overfaldet af en HAer og Krarup og Langballe kom kørende forbi og konstaterede at han ikke var deres næste, fordi de ikke kendte ham særligt godt. Men så kom andengenerationsindvandreren Ali forbi i sin BMW og samlede fluks den kvæstede Larsen op. Hans danskundervisning var uheldigvis for nyligt blevet sløjfet af kommunen, så han misforstod ”privathospital” og troede der stod ”pirathospital” og afleverede fluks Dyne-Larsen til behandling og betalte de noget overraskede læger i kolde kontanter, jvt det med pirathospital.

Da Dyne-Larsen kom sig ville han betale igen, men det ville Ali ikke have noget af, og da Dyne-Larsen foreslog en traditionel dansk middag måtte Ali takke nej, på bekostning af ikke at være velintegreret nok til Gammel Dansk, så han og Dyne-Larsen måtte bare sige farvel og Ali blev taget af politiet en uge senere og smidt ud af landet, fordi han ikke havde betalt moms af kontantbetalingen på pirathospitalet.

Jeg ville ønske at min morfar ikke var død, da jeg var 14. Jeg ville gerne have talt med ham, sådan ordentligt, i voksen tilstand, han sagde for sjov at jeg ville blive gjort arveløs hvis jeg nogensinde stemte radikalt, og det er jeg holdt op med igen, og jeg ville godt nok gerne spørge ham til råds.

 

To sexscener:

Sexscene, men ingen beskrivelse af kroppe eller kroppes bevægelser

I:

Han duftede hårdt, det mindede hende om grønligt mos og solen, der varmede murstenene på hendes forældres gård, og mest elskede hun når han blev stille og eftertænksom og næsten pinligt bevidst hvis hun spurgte ham om noget, og han indså at hans opmærksomhed var fordampet, så gjorde han sig umage for at være tilstede, også selvom det ikke betød så meget for hende. Det og når hans skæg var langt nok til at det var blødt mere end stikkende, den hårde, mandede duft og det bløde skæg gjorde hende varm og flydende og når hun havde det sådan, blev hendes kys til små, intense hug og hun lagde mærke til at hans overarme altid spændte, når hun kyssede ham sådan.

Han blev altid betaget når hun klippede blomsterstilke, hun gjorde det med et pludseligt snuptag, en af den slags bevægelser, der kun opstår af mange års gentagelse. Der var mange ting hun gjorde uden at tænke over det, hun tegnede fraværende skitser i marginen på mødedagsordener, hvis de havde kedet hende, han elskede dem højt, selvom hendes læber blev en lille smule stramme, hvis han sagde noget om det. Hun følte det var lidt pinligt, lidt spild af tid, men han havde overbevist hende om at gemme nogen af dem i den nederste skuffe på kontoret og hun havde en hvid sommerkjole hun tog på, hvis hun var i et særligt humør, og når solen skinnede igennem den kunne han se de bløde konturer af hendes ben og talje og der var et varmt, orange begær dybt i ham så, som om han pludselig opdagede at han var tørstig en varm sommernat og alt andet end koldt vand blev sløret og fjernt.

 

 

II:

De kan ikke bo i samme bygning som mig, væggen til min stue ligger op imod nummer 17.

Hvis jeg har set dem ved jeg ikke hvem de er, der er et flot par i Rema nogle gange, den mørkhårede er altid i en mørk, blå farve, der passer godt til deres øjne, men jeg har ikke noget at bygge min mistanke på, det kunne også være kvinden med solhatten og de røde skørter, eller den høje med rosenkvartshalskæden, undertiden sætter jeg mig på bænken under det lidt skravlede birketræ og ser på mennesker, jeg har aldrig været en af dem der siger til andre mennesker, at jeg godt kan lide at ”se på mennesker”, jeg har aldrig gjort det før, men jeg forsøger at regne ud hvem det mon kunne være.

Jeg går ud fra at de må vide at jeg kan høre dem, bygningen er meget lydt. Jeg har forsøgt at gøre dem opmærksomme på det ved at dyrke min yoga meget højlydt, sukke højt når jeg strejker ud og den slags, og høre høj jazz.

Jeg bliver helt elektrisk og tavs indvendigt, når jeg hører dem, jeg vil helst ikke have at jeg får det sådan uretmæssigt, det skal ikke være fordækt, allerbedst kan jeg lide når de taler sammen imens, det er svært at skille ordene fra hinanden, men så bliver de dybe rytmiske lyde pludselig afbrudt af høj, klingende latter, luften i min stue vibrerer af den latter som langsomt ændrer karakter til noget rytmisk igen, noget tiltagende og intensiverende, to stemmer, der smelter sammen.

Så ligger jeg bagefter og trækker vejret tungt, indånder den vibrerende luft ganske langsomt, indtil jeg kan rejse mig igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *