Ruiner, saltvand og selvbarmhjertighed – et manifest om uendelig sorg

I

Jeg vil indstille mig på at leve med at jeg aldrig slipper for at være ked af det. Jeg vil ikke acceptere det, jeg vil ikke gå i stykker af det, men jeg vil vide at det kommer og går, at her er bølge og dale, selv når jeg ikke kan andet end at knuge min dyne og græde, til der ikke er flere støjende hulk eller flere tårer i mig.

 

II

Jeg vil elsker ruiner, uden forbehold og med stor oprigtighed. Ruiner indeholder både sig selv og historien, forsvindende vidnesbyrd om hvordan alting forgår, og engang var levende og smukt, ligesom jeg er levende og smuk og alle andre er levende og smukke. Engang bliver jeg også en ruin, og af den og andre årsager, vil jeg elske mig selv, og tilgive mig min sorg.

 

III

Jeg vil huske at der kun findes en kur mod alt, saltvand, at der kun er sved, tårer eller havet.

 

IV

Jeg vil stå i tågen, selv når den er allertættest og mørkest, og huske på at ingen tåge varer evigt, selv når den våde, prikkende kulde drukner ethvert minde om sol, latter eller smilende lethed. Også den passerer, Lisbeth sagde engang at de varmeste dage kommer efter tågen er brændt væk, og selvom hun, som altid, var meget bogstavelig, vil jeg huske det, også som en metafor.

 

V

Jeg vil forsøge at vaske tårerne væk, også selvom mine øjne stadig er røde, engang bliver de vel blå igen.

 

VI

Der er mørkere ting på spil end jeg aner, kræfter jeg ikke kan kende, ikke kan forstå, ikke kan se eller mestre, det må jeg vedkende mig, jeg vil forsøge ikke at fortabes, et skridt ad gangen, et smertensstøn ad gangen, indtil jeg igen, for en stund, glemmer alt om at være kastet ud på dybere og større vande end jeg magter.

 

VII

Jeg vil drikke dybt, når lejligheden byder sig, af mine elskedes ubesværede latter og begejstrede hemmeligheder. Jeg vil give den næste omgang eller lave middag sent om natten, jeg vil være grænseløs i min hengivenhed, uanset om jeg formår det eller ej.

 

VIII

Jeg vil sige til mine elskede at jeg elsker dem, højt og nådesløst og uden forbehold for deres følelser vil jeg fortælle dem, at jeg elsker dem, og jeg vil holde dem så varmt og tæt jeg kan, indtil omfavnelsen er det, som føles mest virkeligt, mest blodigt og ægte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *