To engelske digte

Af Jorge Luis Borges, oversat til dansk marts 2019. Original tekst.

I

Det ubrugelige daggry rammer mig i et forladt gadehjørne for jeg har overlevet natten.

Nætter er stolte bølger; mørkeblå bølger, tunge øverst og læsset med den forrådnelsens farver, dynget til med ønskværdige og usandsynlige ting.

Nætter giver mystiske gaver og afslag, ting der er halvvejs givet bort, halvt ikke, glæder med mørke halvdele. Sådan er nætter.

Bølgestrømmen den aften efterlod mig med med de sædvanlige trevler og rester: forhadte venner at tale med, drømmenes musik, bitter askerøg. Ting jeg ikke har brug for.

Den store bølge havde dig med.

Ord, hvilke som helst ord, din latter; din insisterende og dovne skønhed. Vi talte, og nu har du glemt ordene.

Det knuste daggry finder mig i en forladt gade i min by.

Dit bortvendte ansigt, de lyde, der danner dit navn, din latters sang: Dette fantastiske legetøj har du efterladt hos mig.

Jeg vender dem rundt i morgenlyset, jeg taber dem, jeg finder dem; jeg fortæller dem til de vilde hunde og de spredte stjerner.

Dit mørke, rige liv.

Jeg må have dig; jeg lægger det storartede legetøj du gav mig væk, jeg vil have dit skjulte blik, dit virkelige smil – det ensomme, spottende smil kun dit kolde spejl kender.

II

Hvad kan jeg fastholde dig med?

Jeg tilbyder dig magre gader, desperate solnedgange, månen i takkede forstæder.

Jeg tilbyder dig en mands bitterhed, en mand der har set langt og længe på ensomme måner.

Jeg tilbyder dig mine forfædre, mine døde mænd, spøgelser, de levende har hædret i bronze; min fars far dræbt i Buenos Aires udkant, to kugler gennem hans lunger, skægget og død, indsvøbt i koskind af sine soldater; min mors bedstefar – kun fireogtyve – der leder et udfald af trehundrede mænd i Peru, nu spøgelser på svundne heste.

Jeg tilbyder dig den indsigt mine bøger kan have, den manddom eller humor mit liv kan have.

Jeg tilbyder dig trofasthed fra en, der aldrig har været tro.

Jeg tilbyder dig den kerne af mig selv jeg har gemt – den inderste kerne, der ikke handler med ord, ikke smugler drømme og er urørt af tiden og glæden og modstanden.

Jeg tilbyder dig mindet om en gul rose ved solopgang, årevis før du blev født.

Jeg tilbyder dig forklaringer om dig selv, teorier om dig selv, sande og overraskende nyheder om dig selv.

Jeg kan give dig min ensomhed, mit mørke, mit hjertes sult, jeg forsøger at bestikke dig med usikkerhed, med fare, med nederlag.